Tidlig oprykning overrasker silkeborgdirektør
Magnus Mattsson og Silkeborg skal efter sommerferien spille i landets bedste række igen. (Arkivfoto) Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix
John Randeris/Ritzau Scanpix
Kent Madsen tvivlede ved jul på, om oprykningen kunne nås. Nu kan Silkeborg allerede budgettere med Superliga.
Med fire kampe tilbage af denne sæsons 1. division har Silkeborg og Viborg allerede sikret sig de to oprykningspladser til 3F Superligaen.
Det blev klart, da de nærmeste forfølgere fra Esbjerg tabte hjemme til Fredericia mandag.
For Silkeborgs direktør Kent Madsen er det dog en behagelig overraskelse, at han allerede med fire kampe tilbage kan få ro i maven.
Ved vinterpausen i december lå Silkeborg syv point efter netop Esbjerg på den andenplads, som var sidste billet til Superligaen.
- Inden vi skulle starte (foråret), var vi syv point efter, og der kunne man godt have sin usikkerhed om, hvorvidt vi kunne nå det, siger Kent Madsen til Midtjyllands Avis.
- Men det er ret vildt, at vi har taget så mange point på Esbjerg efter så relativt få kampe. Det er flot trænerarbejde og en enorm flot indsats af drengene i truppen.
Viborg, som også rykkede op mandag, er modstanderen onsdag, og efter mandagens sikrede oprykning, spiller de to kun om førstepladsen i rækken.
Selv om førstepladsen i rækken bestemt er et mål for Silkeborg, der kun er et enkelt point efter Viborg, så tillader Kent Madsen sig at tage de lidt mere langsigtede briller på allerede.
- Jeg er sikker på, at holdet vil gå målrettet efter at slutte sæsonen godt af og se, om vi ikke kan få en pokal til sidst. Men tankerne begynder relativt hurtigt at gå på næste sæson. Sådan er det jo, siger han.
Silkeborg rykkede ud af Superligaen sidste sommer.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker