FC Nordsjælland har været ekstraordinært plaget af skader i vinterpausen, og Superliga-klubbens træner, Morten Wieghorst, mener, at det skyldes den netop overståede træningslejr og turnering i spanske La Manga.
Holdet har været deltager i turneringen fire år i træk, men i år faldt den tidligere i opstartsfasen end normalt, hvilket har betydet, at holdet er blevet kastet direkte fra ferie til højintens træning.
- I år er vi gået direkte i kamp i en turnering med stærke modstandere, og det har betydet, at vi har haft flere skader end ellers. Både alvorlige skader, men især en del småskavanker, siger Morten Wieghorst.
I øjeblikket døjer Morten Nordstrand, Henrik Kildentoft, Enoch Kofi Adu, Jacob Egeris og Patrice Bernier med skader. Derudover har Bryan Oviedo været væk med det costaricanske landshold i en uges tid.
- Det er ikke fordi, det skal bruges som en undskyldning, men det er klart, at det forstyrrer. Jeg har ikke kunnet vælge frit i forhold til startopstilling og måske givet de personer chancen, som jeg gerne ville på nuværende tidspunkt, forklarer FC Nordsjælland-træneren.
Flere af spillerne er dog så småt på vej tilbage. Blandt andet håber Wieghorst, at Bernier snart kan træne med efter sit brækkede lægben, og derudover lysner det også for Egeris, der har døjet med et træthedsbrud i foden.
- Det begynder at se positivt ud. Heldigvis, siger han.
FC Nordsjælland indleder forårssæsonen den 6. marts med en kamp på udebane mod Randers FC./ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker