Dansk Håndbold Forbund (DHF) står til en regning på en halv million kroner, fordi kvindelandsholdet ikke kvalificerede sig til semifinalerne ved GF World Cup i Aarhus.
Det vurderer generalsekretær Morten Stig Christensen, der ikke forventer at sælge nær så mange billetter til weekendens slutkampe nu, hvor Danmark ikke er blandt deltagerne.
- Det er jo den risiko, man løber, når man inviterer de bedste hold i verden. Det måtte ske på et eller andet tidspunkt, siger han.
Morten Stig Christensen fortæller dog også, at det højst sandsynligt var endt med et underskud uanset Danmarks resultater, fordi der er mange udgifter forbundet med turneringen.
- Det er et stort arrangement, og det er dyrt at have otte hold boende. Vi har lidt under, at vi har måttet flytte turneringen fra efterårsferien og hen til det nuværende tidspunkt, siger Christensen, der heller ikke længere har en lukrativ tv-aftale at læne sig op ad.
Førhen lagde TV2 en million kroner for senderettighederne, men de tider er forbi. Derfor er det også svært at for DHF få balance i regnskabet.
- Men vi vælger at se det som en investering, så holdet får de bedst mulige træningsforhold op til de store mesterskaber, siger Morten Stig Christensen.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned