Tidligere AGF-spiller vinder tyrkisk pokal i debutsæson
Den tidligere AGF-spiller Jens Jønsson (i midten) snuppede den tyrkiske pokaltitel med Konyaspor i sin første sæson. Foto: /ritzau/Christian Klindt Sølbeck
/ritzau/Christian Klindt Sølbeck
Midtbanespilleren Jens Jønsson var med til at vinde den tyrkiske pokalturnering med Konyaspor.
For under et år siden skiftede Jens Jønsson fra barndomsklubben AGF til tyrkiske Konyaspor.
Og sent onsdag aften var den defensive midtbanespiller med til at stryge helt til tops i den tyrkiske pokalturnering.
Dermed vandt Jens Jønsson en titel i sin første sæson i tyrkisk fodbold.
I pokalfinalen vandt Konyaspor 4-1 over Istanbul Basaksehir efter straffesparkskonkurrence.
Der blev ikke scoret et eneste mål i hverken ordinær tid eller i den forlængede spilletid.
Jens Jønsson var på banen i de første 78 minutter af den jævnbyrdige kamp, inden han blev skiftet ud.
Aarhus-drengen kunne være blevet den store helt, da han ti minutter inde i anden halvleg var gået med frem og skød på mål lidt uden for feltet, men forsøget gik langt forbi.
Da det hele skulle afgøres på straffespark efter 120 målløse minutter, var Konyaspor klart skarpest.
Konyaspor scorede på de første fire forsøg, mens kun den 36-årige midtbaneveteran og tidligere tyrkiske landsholdsspiller Emre Belözoglu scorede for Istanbul Basaksehir.
Efter to brændte forsøg fra pletten tabte Istanbul Basaksehir pokalfinalen.
Præstationen stod i stærk kontrast til semifinalen, hvor Istanbul Basaksehir vandt over Fenerbahce og Simon Kjær.
Her scorede Istanbul Basaksehir på 10 ud af 13 straffespark, og flere skytter var tilmed nødt til at score to gange.
Simon Kjær scorede også to gange fra pletten for Fenerbahce i den kamp, men det var ikke nok til at komme i finalen, hvor han kunne have mødt sin landsmand Jens Jønsson.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde