Tidligere Alliance-målmand til B.93

Martin Johnsen skifter fra Roskilde til 2. divisionsklubben.

Offentliggjort Sidst opdateret

Når Lolland-Falster Alliancen gæster Østerbro Stadion 30. april bliver der gensyn med klubbens tidligere fodboldmålmand Martin Johnsen. 23-årige Martin Johnsen forlod Alliancen for et år siden til fordel for Roskilde, hvor han vogtede buret indtil han i efteråret blev degraderet til andetvalg af cheftræner Carsten Broe, som også har en fortid i Alliancen.

I B.93 er Martin Johnsen udset til at afløse den tidligere Nakskov-målmand Jakob Thomsen, der har valgt at indstille karrieren.