Tidligere Astralis-profiler slår Heroic i afgørende kamp
Heroic er nummer et på den seneste verdensrangliste for Counter-Strike-hold, men er endnu ikke sikker på en plads ved Blast Premier Spring Finals. (Arkivfoto). Foto: Jonathan Nackstrand/Ritzau Scanpix
Heroic tabte 1-2 til Vitality og kæmper derfor videre for en plads i Blast Premier Spring Finals i weekenden.
Danmarks bedste Counter-Strike-hold, Heroic, tabte onsdag en meget vigtig kamp i kvalifikationen til Blast Premier Spring Finals.
2-1 vandt Vitality over den danske verdensetter efter en suveræn præstation på det sidste og afgørende map.
Med for Vitality var danskerne Emil "Magisk" Reif og Peter "Dupreeh" Rasmussen samt cheftræner Danny "Zonic" Sørensen, der alle har en fortid hos Heroic-rivalen Astralis.
Med nederlaget skal Heroic i den kommende weekend ud i endnu en omgang kvalifikation. Holdet møder vinderen af et opgør mellem tyske BIG og amerikanske Liquid i en altafgørende duel om en plads ved Blast Premier Spring Finals
Også Astralis en del af feltet, der kæmper for en plads. Den tidligere verdensetter og majorvinder skal modsat Heroic dog vinde to kampe for at komme med.
Vitality er med sin sejr omvendt sikret en af de otte pladser ved Blast Premier Spring Finals til juni.
Heroic kom onsdag foran 1-0 på sit valg af map, Mirage, men herefter gik det gevaldigt ned ad bakke, og efter 11-4 ved pausen vandt Vitality 16-11.
Det blev også 5-2 til Vitality på det franske holds valg af map, Nuke, men anført af en stærkt præsterende Casper "cadiaN" Møller fandt Heroic ind i en god stime og vendte 12-13 til 16-13, da det snerpede til.
Dermed skulle opgøret afgøres på Vertigo, og her var især Emil "Magisk" Reif hård ved sine landsmænd og afgørende for Vitalitys sikre 16-8-sejr på mappet.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned