Tidligere Bjarne Riis-rytter snupper sejr i Paris-Nice
Sky-rytteren Richie Porte stak af sted på det helt rigtige tidspunkt, da han fredag vandt 5. etape af Paris-Nice.
Australieren, der tidligere har kørt for Bjarne Riis, tog samtidig løbets gule førertrøje og ligner nu en samlet vinder af det franske etapeløb.
Der venter en afgørende enkeltstart i etapeløbet på søndag, hvor løbet slutter. Og i den disciplin er Porte meget stærk, så det bliver formentlig svært at slå ham af tronen.
Porte vandt fredagens etape med 26 sekunder foran Denis Menchov, og samlet er han 32 sekunder foran amerikanske Andrew Talansky fra Garmin-Sharp
Talansky, der førte løbet inden fredagens etape, forsøgte at stikke af sted en enkelt gang i afslutningen på etapen, som sluttede på et bjerg.
Men ellers havde Talansky mest travlt med at følge med de øvrige ryttere. Og han kunne slet ikke følge med Porte, da australieren stak af sted.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker