Tidligere Brøndby-bomber modtager Premier League-hæder
Teemu Pukki er den tredje finne, der bliver kåret til månedens spiller i Premier League. Foto: Chris Radburn/Reuters
Chris Radburn/Reuters
Premier League har udnævnt Teemu Pukki til månedens spiller i august. Finnen scorede fem mål i fire kampe.
Den tidligere Brøndby-spiller Teemu Pukki har fået en drømmestart i den engelske Premier League, og nu har den finske bomber fået endnu en fjer i hatten.
Pukki er fredag blevet udnævnt til månedens spiller i den bedste engelske fodboldrække. Det skriver Premier League på sin hjemmeside.
- Jeg er virkelig beæret, siger den 29-årige forward.
Efter at have lavet 29 mål for Norwich i den næstbedste række i sidste sæson har Pukki fortsat målstimen efter oprykningen.
Fem scoringer er det blevet til i sæsonens første fire kampe, hvilket kun er overgået af Manchester Citys Sergio Agüero.
Netop Agüero var en af de spillere, som Pukki slog i kampen om hæderen.
Den argentinske forward var nomineret sammen med klubkammeraterne Kevin De Bruyne og Raheem Sterling, Liverpools Roberto Firmino og Burnleys Ashley Barnes.
Teemu Pukki er den tredje finne, der oplever at blive månedens Premier League-spiller. Hæderen er tidligere tilfaldet Birminghams Mikael Forssell (2004) og Liverpool-stopperen Sami Hyypiä (1999).
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde