Tidligere Brøndby-profiler køber aktier
Den økonomisk pressede klub Brøndby IF får økonomisk støtte fra nogle af de spillere, som tidligere har været med til at skabe store resultater på Vestegnen.
I en pressemeddelelse udsendt af John "Faxe" Jensen fortæller 12 tidligere spillere, at de køber nogle af de nyudstedte aktier for at støtte Brøndby IF.
- Alle de tidligere Brøndby-spillere køber aktier, skriver de 12 spillere i pressemeddelelsen.
Det drejer sig foruden John "Faxe" Jensen blandt andre om Lars Olsen, Kim Vilfort og Ebbe Sand.
- Vi har alle den holdning, at Brøndby IF ganske enkelt ikke må gå tabt. Klubben betyder meget for os og ikke mindst for alle de fans, frivillige, sponsorer, aktionærer og andre med blågult hjerte rundt omkring i landet, skriver de i pressemeddelelsen.
- Derfor bakker vi op om aktieemissionen og om en ny og bedre fremtid for Brøndby IF.
Senest har konstitueret direktør Tommy Håkansson udtalt, at klubben formentlig får brug for 85 millioner kroner. Og pengene er vigtige for, at Brøndby nogensinde skal kunne opleve store triumfer igen.
- For at det kan ske igen, kræver det bred opbakning til aktieemissionen. Vi håber derfor, at mange andre end os vil støtte aktieemissionen, skriver de 12 spillere.
De øvrige spillere er Bjarne Jensen, Bent Christensen, Henrik Jensen, Claus Nielsen, Per Nielsen, Mike Jensen, Daniel Wass og Casper Ankergren.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde