Tidligere Brøndby-topscorer laver første mål for Norwich
Teemu Pukki (til højre) - her i kamp for Brøndby - lavede lørdag sit første mål for Norwich i Championship. Foto: Henning Bagger/arkiv/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/arkiv/Ritzau Scanpix
Angriberen Teemu Pukki lavede lørdag sit første mål for Norwich efter sommerens skifte fra Brøndby.
Tidligere i sommer forlod fodboldspilleren Teemu Pukki Brøndby, hvor han var klubbens topscorer i sidste sæson i Superligaen.
Lørdag åbnede den finske angriber sin målkonto for Norwich i den næstbedste engelske række.
20 minutter før tid i hjemmekampen mod Premier League-nedrykkeren West Bromwich reducerede Teemu Pukki til 2-3 for Norwich.
Hjemmeholdet endte dog med at tabe kampen 3-4 og har et enkelt point efter to kampe.
Flere danskere, som tidligere i sommer var med ved VM, var lørdag i aktion i Championship.
Efter scoringer i de to første ligakampe måtte Martin Braithwaite gå målløs fra banen, men Middlesbrough vandt alligevel 1-0 hjemme over Birmingham, der havde Kristian Pedersen på banen i hele kampen.
Martin Braithwaite blev skiftet ud kort før tid for Middlesbrough, der topper rækken med syv point for tre kampe.
Henrik Dalsgaard og Brentford spillede 1-1 ude mod Stoke og har fire point for to kampe.
Ipswich med Jonas Knudsen tabte 0-1 ude til Rotherham og har et point for to kampe.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker