Tidligere Chelsea-stjerner: Dumt udbrud af Benitez
Rafael Benitez dummede sig gevaldigt, da den spanske Chelsea-manager torsdag aften langede ud efter Chelseas ledelse og klubbens fans.
Det mener de to tidligere Chelsea-spillere Craig Burley og Jason Cundy.
- Måske vil det være i klubbens bedste interesse og Rafaels egen, hvis han skal bevare sin sunde fornuft, at de går hver til sit så hurtigt som muligt, siger Burley til talksport.co.uk.
Jason Cundy, der fra 1988 til 1992 spillede i Chelseas forsvar, mener aldrig, at spanieren skulle have haft jobbet på Stamford Bridge.
Spanieren blev hyret med en titel som midlertidig træner i november efter fyringen af Roberto Di Matteo.
Det er netop benævnelsen af "midlertidig", der har generet Benitez. Derudover har han følt sig dårligt behandlet af Chelsea-fans på grund af sin fortid hos Premier League-konkurrenterne fra Liverpool.
- Man skulle aldrig have tilbudt ham jobbet. Jeg har en smule sympati med ham oven på det, der er sket, men man kan ikke angribe klubejeren og flippe ud på fansene. Det kan man ikke slippe godt fra, siger Jason Cundy.
- Jeg kan ikke acceptere, at Benitez er overrasket over at blive kaldt midlertidig træner, for når det kommer til stykket, så havde Avram Grant og Roberto Di Matteo også den titel, og de fik Chelsea i Champions League-finalen.
Jason Cundy nævner, at Chelsea-anfører John Terry kunne være en løsning i Chelsea i stedet for Benitez.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde