Tidligere dansk mester skifter BMC ud med lille dansk hold
Tidligere dansk mester skifter BMC ud med lille dansk hold Foto: Gregers Tycho/POLFOTO/arkiv
Gregers Tycho/POLFOTO/arkiv
Tidligere danmarksmester Sebastian Lander skifter cykelsportens World Tour ud med et mindre dansk hold.
Sebastian Lander, der er tidligere dansk mester i landevejscykling, skifter World Tour-holdet BMC's røde og sorte dragt i store løb ud med det danske Team Trefor-Blue Water på et noget lavere niveau.
Det oplyser han selv på et pressemøde hos en af holdets sponsorer - Scanex.
Sebastian Lander blev dansk mester i et hårdt cykelløb i Hammel, hvor regnen trommede ned fra morgen til aften, men siden har han haft svært ved at lave resultater. Kontrakten med BMC fik han kort efter DM-løbet.
Men den toårige kontrakt blev ikke forlænget efter denne sæson.
Derfor har han nu været nødt til at søge ned på cykelsportens tredjebedste niveau, hvor opgaverne er knapt så store.
- En af grundene til, at jeg valgte Trefor-Blue Water, er, at de har haft en lyst og gejst til at få mig på holdet. Men også fordi jeg kan afspejle mig i det, de laver, hvor intet bliver lavet forgæves, siger Lander i en pressemeddelelse.
- Jeg træner min røv i laser i øjeblikket og kører fire-fem timers ture, for vi skal jo vinde næste år, fortsætter den spurthurtige cykelrytter.
Sponsoren har ansat Sebastian Lander som forretningsudvikler og stiller ham til rådighed for cykelholdet i 2015.
På Trefor-Blue Water får Sebastian Lander den tidligere toprytter Allan Johansen som sportsdirektør.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker