Den tidligere danske statsborger Linda Villumsen vandt tirsdag eftermiddag sølv på kvindernes enkeltstart ved VM i cykling i Danmark.
Linda Villumsen, som nu er newzealandsk statsborger, var cirka 22 sekunder langsommere end vinderen, Judith Arndt fra Tyskland, som kørte de 27,8 kilometer i København i tiden 37.07,38 minutter.
Briten Emma Pooley vandt bronze. Den forsvarende verdensmester var få sekunder dårligere end Linda Villumsen.
26-årige Linda Villumsen skiftede for to år siden sit danske statsborgerskab ud med et newzealandsk, kort tid efter at hun havde vundet VM-bronze til Danmark på enkeltstarten.
Det er hendes tredje VM-medalje på distancen, efter at hun også sidste år vandt bronze for New Zealand.
35-årige Judith Arndt blev verdensmester i enkeltstart for første gang i karrieren.
Hun har tidligere vundet tre gange VM-sølv og to gange bronze.
Danskeren Michelle Lauge Jensen sluttede langt tilbage i feltet.
Danmark fik tidligere tirsdag guld ved VM. Mads Würtz Schmidt erobrede guld på juniorernes enkeltstart og fulgte dermed flot op på Rasmus Quaades sølv fra mandagens U/23-enkeltstart.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker