Tidligere FC København-spiller ramt af corona ved EM
Slovakiet slog overraskende Polen med 2-1 i sin første kamp ved EM. Foto: Evgenia Novozhenina/Reuters
Evgenia Novozhenina/Reuters
Denis Vavro og et medlem af staben hos Slovakiet er testet positive for corona, bekræfter holdets træner.
EM's gruppe E har indtil videre været centrum for de coronatilfælde, der har været under slutrunden.
Spanien og Sverige har begge været ramt, og nu melder også Slovakiet om virus i truppen.
Det drejer sig om den tidligere FC København-spiller Denis Vavro og et medlem af staben, oplyser holdets træner, Stefan Tarkovic, på et pressemøde torsdag.
Slovakiet møder uden Vavro fredag Sverige i sin anden gruppekamp. Mandag slog det slovakiske hold overraskende Polen med 2-1 i sin første kamp.
- Denis har absolut ingen symptomer eller helbredsmæssige problemer, siger Tarkovic ifølge AFP.
Forsvarsspilleren og stabsmedlemmet er nu i isolation indtil videre, og alle andre i den slovakiske lejr er testet negative.
Til gengæld er flere folk omkring lejren testet positive. Det drejer sig blandt andet om holdets russiske buschauffør.
Det er ret svært at undgå virusset, siger Tarkovic.
- Jeg er frygtelig ked af, at en spiller ikke kan spille kampene, der kommer, på grund af corona, tilføjer han.
25-årige Vavro sad på bænken i alle 90 minutter i Slovakiets 2-1-sejr over Polen.
Ud over kampen i Sankt Petersborg mod Sverige fredag mangler Slovakiet også at møde Spanien 23. juni i Sevilla.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde