De tre tidligere lederskikkelser i FC København, Flemming Østergaard, Niels-Christian Holmstrøm og Dan Hammer, er gået i ordkrig med hinanden.
Årsagen er, at den tidligere formand, Flemming Østergaard, ikke forstår, at Holmstrøm og Hammer deltager i debatprogrammet "Fodbold uden filter" på TV3+. Et program, som alle tre ifølge Østergaard mente var et "lorteprogram", da de arbejdede sammen i FCK.
- De har vel brug for pengene, eller måske er de bange for at blive glemt, skrev Østergaard fredag i en klumme i Ekstra Bladet.
Lørdag svarer tidligere sportsdirektør Niels-Christian Holmstrøm igen i B.T.
- Det er ikke første gang, at Flemming Østergaard kommer med historier taget ud af sin egen virkelighed, lyder det fra Holmstrøm.
Hammer er lidt mere sober i sit svar til B.T. og fortæller, at han var lunken over for at deltage i debatprogrammet, da han var direktør i FCK.
- Det er jeg ikke længere, og så er forudsætningerne nogle andre. Men nej, selvfølgelig synes jeg ikke, at det er et lorteprogram, siger Dan Hammer, der blev fyret i august sidste år.
Flemming Østergaard var formand i Parken frem til 2010, mens Niels-Christian Holmstrøm stoppede som sportschef for fem år siden. Holmstrøm er dog fortsat tilknyttet Parken som medlem af bestyrelsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker