Tidligere FCK-stjerne gør comeback i Danmarksserien
Cesar Santin spillede i Superligaen mellem 2008 og 2013, hvor han repræsenterede FC København. (Arkivfoto) Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
38-årige Cesar Santin er udtaget til Fremad Valbys trup, når holdet møder Herlev i Danmarksserien.
Der er et prominent navn på holdkortet, når Fremad Valbys bedste fodboldhold lørdag jagter point i Danmarksserien mod Herlev.
Den tidligere FC København-profil Cesar Santin er nemlig udtaget til Fremad Valbys trup og kan således få comeback i dansk fodbold, seks år efter at han forlod FCK.
Den brasilianske angriber er blevet 38 år, men han har trænet med i danmarksserieklubben i et stykke tid, og nu er han altså klar til at tørne ud for Valby-mandskabet.
- Vi glæder os over, at han har valgt at spille for Fremad Valby, og forventer han kan bidrage med sin rutine og ikke mindst målnæse i jagten på flere point i Danmarksserien, lyder det på Fremad Valbys hjemmeside.
FC København hentede Santin i svenske Kalmar FF i 2008, og han spillede derefter i den danske hovedstad i fem et halvt år. Her var han blandt andet med til at vinde fire mesterskaber.
I alt scorede han 84 mål for FCK og er dermed den næstmest scorende spiller i klubbens historie.
Efterfølgende spillede han på Cypern og i Sverige, og nu er han altså klar til at gøre comeback i Danmarks fjerdebedste række.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned