Tidligere FCK-talent bliver matchvinder for Rosenborg
Carlo Holse (til venstre) skiftede i vinter fra FCK til Rosenborg. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Carlo Holse scorede det afgørende mål, da Rosenborg besejrede Brann 2-1 i Eliteserien.
Det tidligere FC København-talent Carlo Holse valgte et godt tidspunkt at score sit første mål på i Rosenborg.
Holse blev søndag aften matchvinder med scoringen til 2-1 i udekampen mod Brann i den bedste norske fodboldrække, Eliteserien.
Scoringen var en anelse tilfældig, da Holse i tillægstiden jagtede bolden højt oppe på banen. Efter sløset forsvarsspil havnede bolden ved Holse, der med noget, som mest af alt lignede en tackling, fik sparket bolden i en bue over Brann-målmand Ali Ahamada.
21-årige Holse bidrog i starten af indeværende sæson til FC Københavns hold, men gled ud og skiftede i januar til den norske storklub.
Rosenborg har dog ikke fået en specielt god start på sæsonen, og søndagens sejr var den første i ligaen i år. Rosenborg har fire point på tiendepladsen, mens Brann har syv på femtepladsen.
Hos Brann var den tidligere Silkeborg- og AGF-spiller Daniel A. Pedersen med fra start på midtbanen i nederlaget. Pedersen blev skiftet ud fire minutter før tid.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker