- Det ville selvfølgelig være en ære, hvis tilbuddet kom, fordi det på en måde er højdepunktet i en træners karriere at få muligheden for at stå i spidsen for dit land, siger han til talksport.co.uk.
- Hvis jeg får tilbudt jobbet, siger jeg selvfølgelig ja, siger Hodgson, som de seneste 15 måneder har været manager i West Bromwich.
Inden da blev han fyret i Liverpool. Tidligere i karrieren har Hodgson været landstræner i Schweiz, De Forenede Arabiske Emirater og Finland.
Hodgson regnes blandt de engelske bookmakere for at være en af de største favoritter til jobbet efter Fabio Capellos afgang i februar. Kun Tottenhams manager Harry Redknapp giver pengene færre gange igen.
Italienske Capello, der har kvalificeret England til sommerens EM-slutrunde i Polen og Ukraine, sagde farvel og tak efter en kontrovers med det engelske fodboldforbund (FA) omkring Chelsea-spilleren John Terry.
FA meddelte Capello, at Terry ikke længere kunne være anfører for landsholdet, mens forsvarsspillerens meget omtalte racismesag ikke er afsluttet. Det sker først efter EM. Den beslutning var Capello ikke enig i.
Terry er anklaget for at have sagt noget racistisk til Queens Park Rangers-spilleren Anton Ferdinand under en Premier League-kamp sidste år.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned