Tidligere Fifa-leder udelukkes fra fodbold i ti år
Markus Kattner var konstitueret generalsekretær i Fifa fra september 2015 til maj 2016. (Arkivfoto) Foto: Arnd Wiegmann/Reuters
Arnd Wiegmann/Reuters
Den tidligere konstituerede generalsekretær i Fifa Markus Kattner straffes med udelukkelse og en bøde.
Den store skandale i Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) får stadig nye konsekvenser.
Tirsdag er Markus Kattner, tidligere konstitueret generalsekretær i Fifa, blevet straffet med udelukkelse i ti år fra alle fodboldrelaterede aktiviteter og en bøde på en million schweizerfranc - knap syv millioner kroner.
Det meddeler Fifa ifølge nyhedsbureauerne AFP og dpa.
Det er Fifas Etiske Komité, der er nået til enighed om straffen. Ifølge dpa straffes Kattner for interessekonflikter og for at have misbrugt sin stilling og forbrudt sig mod Fifas etiske kodeks.
En undersøgelse af Kattner, tidligere Fifa-præsident Sepp Blatter og tidligere generalsekretær Jerome Valcke begyndte i 2016.
49-årige Kattner var konstitueret generalsekretær i Fifa fra september 2015 til maj 2016.
Før det var han Fifas økonomidirektør, mens Sepp Blatter var præsident. Blatter fik i 2016 otte års karantæne på grund af en mistænkelig pengeoverførsel til Uefa-præsident og Fifa-vicepræsident Michel Platini. Straffen blev senere sat ned til seks år.
Kattner var anklaget for blandt andet have udbetalt bonusser til Fifa-ledere, heriblandt ham selv.
Kattner fik stillingen som konstitueret generalsekretær, efter at franskmanden Jerome Valcke blev suspenderet. I 2016 blev Kattner selv fyret.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker