Tidligere fodboldtræner Tommy Møller Nielsen er død
Tommy Møller Nielsen var i en periode superligatræner i HB Køge. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Tommy Møller Nielsen, søn af tidligere landstræner Richard Møller Nielsen, er død i en alder af 61 år.
Den tidligere fodboldspiller og fodboldtræner Tommy Møller Nielsen er død.
Det oplyser hans hustru til Fyens Stiftstidende mandag.
Tommy Møller Nielsen, søn af den tidligere landstræner Richard Møller Nielsen, blev 61 år gammel. Dødsårsagen ønsker familien ikke at oplyse om.
Indtil sin død var Tommy Møller Nielsen scout for den engelske storklub Manchester United, som hyrede fynboen i 2016.
Tidligere var han træner i flere danske klubber, ligesom han i en periode var i skotsk fodbold.
Fra 1997 til 2000 var han assistenttræner i storklubben Rangers FC fra Glasgow, inden han drog videre til Aberdeen, hvor han var assistent for den tidligere Brøndby-træner Ebbe Skovdahl.
Herhjemme var han i 2011/12-sæsonen træner for HB Køge, da klubben var i Superligaen.
/ritzau/
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker