Tidligere Formel 1-boss skal betale milliarder i skattesag
92-årige Bernie Ecclestone, der har været chef for Formel 1, har torsdag tilstået et tilfælde af skattesvig i en retsbygning i London. Foto: Belinda Jiao/Reuters
Bernie Ecclestone er tiltalt for at have givet usande eller vildledende oplysninger til skattemyndigheder.
Den tidligere Formel 1-chef Bernie Ecclestone har torsdag erkendt sig skyldig i et tilfælde af skattesvig.
Den 92-årige tilstår, blot en måned inden at en retssag mod ham var sat til at begynde.
I forbindelse med tilståelsen går Ecclestone med til at betale mere end 652 millioner pund, hvilket svarer til omkring 5,6 milliarder kroner, til de britiske skattemyndigheder. Det oplyser sagens anklagere.
Anklagerne mener, at Ecclestone har givet usande eller vildledende oplysninger til de britiske skattemyndigheder i juli 2015, da han sagde, at han havde "etableret en enkelt formueforvaltning" på vegne af sine døtre.
Ecclestone havde sin kone, Fabiana, med i retten i London og talte kun, da han skulle bekræfte sit navn og fremsige sin tilståelse.
Bernie Ecclestone styrede Formel 1 i fire årtier og var med til at sikre de indbringende tv-aftaler, og han kontrollerede sportens kommercielle rettigheder, indtil han stoppede som administrerende direktør for Formula One Group i 2017.
Han er blandt Storbritanniens rigeste og anslås til at være god for et beløb svarende til mere end 20 milliarder kroner.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker