Tidligere Formel 1-kører vinder PL-guld
Der er stadig topfart i den tidligere Formel 1-kører Alex Zanardi, som mistede begge sine ben efter en ulykke i et motorløb for 11 år siden.
Onsdag vandt italieneren guld ved de paralympiske lege i disciplinen enkeltstart for håndcykler.
- Det er en stor bedrift for mig - en af de største i mit liv. Jeg har knoklet virkelig hårdt for at nå hertil. Det er skønt at kunne udleve denne drøm i en alder af 45 år, siger Alex Zanardi.
Italieneren vandt den 16 kilometer lange enkeltstart i tiden 24.50 minutter, hvilket var næsten et halvt minut hurtigere end sølvmedaljevinderen Norbert Mosandl fra Tyskland.
Alex Zanardi fik amputeret begge ben, da han under et løb i Tyskland i 2001 mistede kontrolleren over sin Reynard-Honda og blev torpederet af canadieren Alex Tagliani med 350 kilometer i timen.
Det lykkedes italieneren at gøre comeback i motorsporten, men i 2009 stoppede han bilkarrieren og fortsatte med håndcykling.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker