Tidligere French Open-mester vinder sin kamp mod kræft
Francesca Schiavone ses her efter sin grand slam-titel i 2010. Foto: Bertrand Guay/Ritzau Scanpix
Bertrand Guay/Ritzau Scanpix
Francesca Schiavone, der vandt French Open i 2010, er rask efter at være behandlet for kræft, siger hun.
Den tidligere tennisprofil Francesca Schiavone har vundet endnu en kamp.
I en video delt på det sociale medie Twitter fortæller den 39-årige italiener, at hun succesfuldt har været igennem behandling for kræft.
- Hej alle sammen. Efter syv-otte måneders tavshed fra sociale medier og resten af verden, vil jeg gerne dele, hvad der er sket med mig.
- Jeg blev diagnosticeret med kræft. Jeg har fået kemoterapi, jeg har kæmpet en kamp, og jeg trækker stadig vejret. Jeg har vundet den kamp. Og nu er jeg frisk igen, lyder det fra italieneren.
Hun fortæller ikke, hvilken form for kræft, hun har haft.
Schiavone indstillede sin karriere efter US Open sidste år.
Hendes med afstand største triumf var i 2010, da hun vandt grand slam-turneringen French Open. Det følgende år nåede hun op som nummer fire på verdensranglisten, og hun var tæt på at forsvare sin grand slam-titel, men tabte finalen i Paris.
I løbet af sin karriere nåede italieneren syv gange at stå på den anden side af nettet end Caroline Wozniacki. Danskeren vandt fem af de opgør.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde