Tidligere landsholdsanfører stopper karrieren

Simon Kjær ses her på et pressemøde under VM i Qatar i 2022. Han stopper nu sin fodboldkarriere. Arkivfoto: Natalia Kolesnikova/Ritzau Scanpix

Simon Kjær, der har været uden kontrakt siden sommer, har valgt at stoppe sin fodboldkarriere.

Offentliggjort Sidst opdateret

Efter mere end 15 år som professionel fodboldspiller er det nu slut for Simon Kjær.

Den tidligere landsholdsanfører stopper karrieren. Det siger han i et interview med TV 2 Sport.

- Nu var egentlig det rigtige tidspunkt til at få lukket det kapitel, siger han til TV 2 Sport.

35-årige Kjær har stået uden kontrakt siden sommer, hvor hans aftale med AC Milan udløb.

Efter EM i sommer stoppede han på det danske landshold, hvor det blev til 132 kampe.

/ritzau/