Tidligere landsholdsmålmand forlader Vendsyssel
Målmand Jesper Christiansen er færdig i Vendsyssel og måske med karrieren. Foto: /ritzau/Bonnerup Claus/arkiv
/ritzau/Bonnerup Claus/arkiv
39-årige Jesper Christiansen overvejer at indstille karrieren, efter at han er stoppet hos Vendsyssel.
Fodboldmålmanden Jesper Christiansen er færdig i Vendsyssel FF fra den næstbedste række efter tre år i klubben.
Den 39-årige tidligere landsholdsmålmand stopper et halvt år før kontraktudløb.
Det sker ifølge klubben, fordi han ønsker at tilbringe mere tid med sine børn, samtidig med at klubben indfører flere træningspas.
Jesper Christiansen overvejer nu, om karrieren skal fortsætte.
- Jeg skal til at se på, hvad der nu skal ske. Jeg skal finde ud af, om jeg skal fortsætte eller finde på noget andet at lave, og det er muligt, at jeg stopper karrieren nu, siger han til bold.dk.
- Fysikken og lysten til at spille har været der hele vejen igennem, og det sidste halve år har været rigtig fint.
- Jeg havde derfor også forestillet mig at skulle spille videre, men nu må jeg se på, hvad mulighederne er fremadrettet, siger Jesper Christiansen.
Vendsyssel sluttede i sidste sæson som nummer to i 1. division, men efter et samlet 1-3-nederlag til AC Horsens efter to playoffkampe forpassede den nordjyske klub muligheden for at rykke op i Alka Superligaen.
Jesper Christiansen spillede 11 A-landskampe for Danmark fra 2005 til 2010.
Han var med i Danmarks trup ved VM i både 2002 og 2010.
På klubplan skiftede han i en tidlig alder fra OB til Glasgow Rangers, og han har også repræsenteret blandt andre Vejle, Wolfsburg, Viborg, FC København og Elfsborg.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde