Tidligere landsholdsspiller er færdig i AC Horsens
Tidligere landsholdsspiller er færdig i AC Horsens Foto: POLFOTO/Jens Dresling
POLFOTO/Jens Dresling
Martin Retov skal ikke længere spille for AC Horsens, hvor han har været de seneste fem år.
Fodboldklubben AC Horsens skiller sig af med Martin Retov et år før kontraktudløb.
Midtbanespilleren er efter gensidig aftale færdig i klubben fra den næstbedste række.
- Det har været en fornøjelse at arbejde med så stor en kapacitet som Martin Retov.
- Han har haft en stor og glorværdig karriere og har ydet en kæmpe indsats, ikke kun for AC Horsens, men for dansk fodbold generelt, siger cheftræner Bo Henriksen til AC Horsens' hjemmeside.
35-årige Martin Retov kom til den østjyske klub for fem år siden, efter at han havde tilbragt to år i tyske Hansa Rostock.
Den tidligere Brøndbyspiller ser med tilfredshed tilbage på tiden i AC Horsens.
- Jeg vil altid forbinde AC Horsens med de rette værdier, og det er en klub, som uanset sejre eller nederlag altid vil betyde meget for mig i fremtiden.
- Højdepunkter har der været mange af, med Europa League, en fjerdeplads i Superligaen og en pokalfinale som højdepunkterne, siger Martin Retov, som i perioden 2004-08 opnåede seks A-landskampe.
Han var en del af Brøndbys hold, der i 2005 vandt både mesterskabet og pokaltitlen, da Michael Laudrup trænede klubben.
Efter Brøndbys pokalsejr i 2008 skiftede han til Hansa Rostock, inden turen altså gik hjem til Danmark to år senere.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde