Tidligere landsholdsspiller tager tre år mere i AaB
Jakob Ahlmann har spillet 244 førsteholdskampe for AaB. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
30-årige Jakob Ahlmann fortsætter i AaB, hvor han har spillet hele sin seniorkarriere.
Venstrebacken Jakob Ahlmann har skrevet under på en ny aftale med superligaklubben AaB.
Det betyder, at den tidligere landsholdsspiller er på lønningslisten i den nordjyske klub frem til sommeren 2024.
Ahlmann fik superligadebut for AaB i 2010 og har i alt spillet 244 førsteholdskampe for aalborgenserne.
- Når Jakob spiller på sit topniveau, så er der ikke mange spillere i dansk fodbold, der på hans position kan gøre ham rangen stridig, og derfor er vi selvfølgelig også meget tilfredse med at forlænge aftalen, siger AaB's sportschef, Inge André Olsen, i en pressemeddelelse.
Selv ser Ahlmann tegningen til et spændende AaB-mandskab under træner Martí Cifuentes og er glad for at fortsætte i den klub, hvor han har spillet hele sin seniorkarriere.
- Fodboldverdenen er normalt meget omskiftelig, men jeg synes, at AaB og jeg matcher hinanden godt, og det mente klubben heldigvis også, så det betyder rigtig meget for mig, at jeg kan få lov at fortsætte herude, siger Jakob Ahlman.
Den 30-årige yderforsvarer er noteret for tre kampe for det danske A-landshold.
De to første fik han mod Ungarn og Sverige i halen af AaB's guldsæson i 2014.
Den tredje optræden i rødt og hvidt kom i november sidste år, hvor han blev sendt på banen for et afbudsramt dansk hold. Igen var modstanderen Sverige.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde