Tidligere landsholdsspiller til NFH
Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
NFH kan have lavet et scoop: Klubben har købt Mia Møldrup, som har adskillige ungdomslandskampe på sit cv samt mange kampe i Håndboldligaen, skønt hun blot lige er fyldt 21 år.
Mia Møldrup spillede i Sædding-Guldager på vestjydernes talentfulde pigehold, indtil hun skiftede til Kvik Esbjerg, som hun var med til at gøre til dansk juniormester i foråret 2008. Få måneder senere var hun med til at vinde VM-bronze med U/18-landsholdet.
I sommeren 2008 skrev Mia Møldrup kontrakt med FC Midtjylland, hvor hun spillede mange kampe både i ligaen, Champions League og Europa Cuppen.
I de seneste to sæsoner har Mia Møldrup repræsenteret FIF i Håndboldligaen, hvor hun scorede mål på samlebånd i sin første sæson, hvilket førte til udtagelse til B-landsholdet også kaldet udviklingslandsholdet.
Mia Møldrup var også godt spillende og skydende i de første kampe i indeværende sæson, men siden november har hun spillet en mindre fremtrædende rolle og slet ikke scoret. Men det er der en forklaring på: Hun døjer med en skulderskade og har udelukkende været anvendt i forsvaret.
NFH har haft en specialist til at undersøge Mia Møldrups skadede skulder, og hans konklusion er klar: Med den rette genoptræning bliver Mia Møldrup i stand til at lyne med venstrehånden fra sæsonstarten i september.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde