Tidligere landsholdsspiller vender hjem til sommer
Den tidligere FCM-anfører Jakob Poulsen forlader Australien til sommer, når hans kontrakt udløber. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Jakob Poulsen forlader Melbourne Victory til sommer og returnerer til Danmark sammen med familien.
Midtbanespilleren Jakob Poulsen var anfører og en stor profil for FC Midtjylland, men under Kenneth Andersens tid som cheftræner blev Poulsen pludselig skubbet ud på bænken.
Det fik ham til i september 2019 at tage på udlandseventyr i Australien, da han skrev en etårig kontrakt med Melbourne Victory.
Det bliver dog ikke til mere end den ene sæson i Australien.
- Jeg tror, at tre spillere har kontrakt i næste sæson, så nu er de i gang med at forlænge med dem, der skal forlænges med, og jeg er ikke en af dem. Så vi vender snuden hjem mod Danmark, siger Jakob Poulsen til Tipsbladet.dk.
Den 36-årige tidligere landsholdsspiller er indtil videre noteret for 17 kampe og 2 assister for Melbourne-klubben.
En uges tid efter kontraktudløbet i den australske klub til sommer runder Jakob Poulsen 37 år.
Det er en alder, hvor mange fodboldspillere enten er stoppet eller overvejer at gøre det. Og den tidligere FCM'er har da heller ikke endnu overvejet, hvad der skal ske, når han sammen med familien vender hjem til Danmark.
- Nej, det har jeg ikke. Det har jeg heller ikke styr på. Så der er ret mange løse ender lige pt., siger han.
Jakob Poulsen har spillet 35 A-landskampe for Danmark, senest i 2015. Det er blevet til to mål i nationaltrøjen, hvor det første var et vigtigt mål i 1-0-sejren over Sverige i VM-kvalifikationen i 2009.
På klubplan har han repræsenteret Esbjerg, Heerenveen, AGF, FC Midtjylland i to omgange, AS Monaco og nu Melbourne Victory.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker