Tidligere Marseille-præsident er død efter coronasmitte
Den tidligere præsident i den franske fodboldklub Marseille Pape Diouf er død. (Arkivfoto.) Foto: Jean-Paul Pelissier/Reuters
Jean-Paul Pelissier/Reuters
Pape Diouf var præsident i den franske fodboldklub Marseille fra 2005 til 2009. Tirsdag døde han, 68 år.
Den forhenværende præsident i den franske fodboldklub Marseille Pape Diouf er død som følge af coronavirussmitte. Han blev 68 år.
Det oplyser klubben fra den bedste franske række på sin Twitter-konto tirsdag.
- Det er med stor sorg, at Marseille er blevet bekendt med Pape Dioufs død.
- Pape vil for altid forblive i Marseille-fans' hjerter som en af de største arkitekter i klubbens historie.
Senegalesiske Pape Diouf var præsident i klubben fra 2005 til 2009.
Han flyttede fra Senegal til Frankrig som teenager, hvor han udannede sig til at blive journalist, inden han blev spilleragent og senere præsident i klubben.
I Pape Dioufs præsidentperiode endte Marseille på andenpladsen i Ligue 1 to gange og tabte pokalfinalen to gange.
Marseille endte som fransk mester sæsonen efter Pape Dioufs afgang.
- Pape Diouf vil blive husket som en karismatisk, vindende og passioneret leder, skriver Det Franske Ligaforbund (LFP) i en pressemeddelelse.
- LFP sender sine kondolencer til hans familie og venner og til Marseille under denne sørgelige tid for fransk fodbold, skriver LFP.
Pape Diouf gik bort på et hospital i Senegals hovedstad, Dakar.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned