Tidligere OB-spiller skal stoppe Bendtner i aften
Tore Reginiussen har formentlig et bedre kendskab til dansk fodbold end mange af de andre norske landsholdsspillere, fordi han spillede i OB tilbage i sæsonen 2011/12.
Det er dog formentlig ikke derfor, at midterforsvareren ifølge VG får en plads i startopstillingen i aftenens træningskamp mod Danmark.
Avisen erfarer, at træner Per-Mathias Høgmo satser på at bruge Reginiussen ved siden af Stefan Strandberg i det centrale forsvar. De spiller også sammen i Rosenborg og er derfor vant til at arbejde sammen.
Derudover hæfter avisen sig ved, at Mohammed Abdellaoue - storebror til FCK-spilleren Mustafa Abdellaoue - formentlig starter på bænken.
I stedet udgør Ola Kamara og Marcus Pedersen - der spillede i OB i sidste sæson - den norske angrebsduo.
Det var i hvert fald angiveligt sådan, der blev stillet op under den sidste træning inden landskampen i Herning, der begynder klokken 19.
VG's bud på Norges opstilling ser således ud: Rune Jarstein - Omar Elabdellaoui, Stefan Strandberg, Tore Reginiussen, Tom Høgli - Per Ciljan Skjelbred, Stefan Johansen, Ruben Yttergård Jenssen, Tarik Elyounoussi - Ola Kamara, Marcus Pedersen.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde