Tidligere OL-guldvinder sætter fantomtid på 100 meter
Shelly-Ann Fraser-Pryce er i storform før OL i Tokyo. (Arkivfoto) Foto: Ibraheem Al Omari/Reuters
Ibraheem Al Omari/Reuters
Shelly-Ann Fraser-Pryce viser storform kort før OL i Tokyo. Lørdag satte hun verdens næsthurtigste tid.
Den jamaicanske løber Shelly-Ann Fraser-Pryce er i storform, før hun om mindre end to måneder skal forsøge igen at vinde OL-guld i 100-meterløb.
Ved et stævne i hjemlandet løb hun lørdag en tid på 10,63 sekunder. Det er den næsthurtigste tid i verden nogensinde.
Tiden er kun overgået af Florence Griffith-Joyner, der i 1988 løb de 100 meter på 10,49 sekunder.
Amerikanske Sha'Carri Richardson var før lørdag i besiddelse af den bedste tid i 2021. I marts nåede hun de 100 meter på 10,72 sekunder.
Det kommer bag på Shelly-Ann Fraser-Pryce, at hun er i så god form forud for OL i Tokyo.
- Ærligt talt var jeg ikke mødt op for at løbe så hurtigt, siger hun.
Shelly-Ann Fraser-Pryce er endnu ikke endeligt udtaget til OL. Det sker først, hvis hun klarer sig godt, når de jamaicanske løbere mødes til udtagelsesstævne sidst i juni.
- I år ville jeg bare gerne ned under 10,7 sekunder, så nu kan jeg fokusere på at komme på OL-holdet, siger Fraser-Pryce.
Den 34-årige løber vandt OL-guld i 2008 i Beijing og i 2012 i London. I Rio de Janeiro i 2016 endte hun på tredjepladsen.
Siden da har hun vundet VM-guld. Det gjorde hun i 2019.
100-meterfinalen ved OL løber af stablen 31. juli.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker