Den tidligere Team Saxo Bank-rytter vandt det 208 kilometer lange løb fra Farsø til Aars efter solokørsel de sidste fem kilometer.
- Jeg vidste, at jeg havde gode ben, og det er vigtigt for mig at vinde, når der er tale om et UCI-løb, siger André Steensen til cyclingworld.dk.
Nikola Aistrup fra Team Concordia Forsikring Himmerland blev nummer to, og Christina Watches-Onfones italiener Angelo Furlan snuppede nederste trin på sejrspodiet.
For tre uger siden vandt André Steensen 2. etape af det franske løb Circuit des Ardennes.
Steensen skiftede fra Glud & Marstrand til Team Saxo Bank i 2008, og før 2012-sæsonen vendte han tilbage til det danske kontinentalhold.
Den 24-årige Skanderborg-rytter vandt ingen seniorløb, mens han kørte for Team Saxo Bank.
Han sikrede kontrakten med Bjarne Riis via flotte resultater i 2007, blandt andet et dansk mesterskab i enkeltstart for U/23 og en samlet tredjeplads i Tour de l'Avenir.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned