Tidligere russisk landsholdsspiller er død i krigen
Aleksey Bugaev (i hvid trøje) var med ved EM i 2004, hvor han spillede to af russernes kampe. Foto: Aris Messinis/Ritzau Scanpix
Aleksey Bugaev, der var med Rusland til EM i fodbold i 2004, er død i Ruslands krig mod Ukraine.
Den tidligere fodboldspiller Aleksey Bugaev er død i den russiske krig mod Ukraine.
Det bekræfter hans far, Ivan Bugaev, ifølge det tyske nyhedsbureau dpa over for sports.ru.
- Desværre er meldingen om Alekseys død sand, siger han til det russiske medie.
Bugaev blev 43 år. Han spillede syv kampe for Ruslands landshold fra 2004 til 2005. Han var blandt andet med ved EM i 2004, hvor han fik fuld spilletid i to af russernes kampe.
På klubplan repræsenterede midterforsvareren blandt andet de store klubber Lokomotiv Moskva, Torpedo Moskva og Krasnodar.
Ifølge dpa endte han efter karrierestoppet som kriminel og blev i september idømt ni et halvt års fængsel for forsøg på at smugle narkotika.
I fængslet blev han ligesom mange andre dømte kriminelle rekrutteret af militæret og endte på den måde som en del af krigen.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker