Tidligere Sønderjyske-træner bliver assistent i Brøndby
Henrik Hansen var i foråret 2022 cheftræner for Sønderjyske, men kunne ikke redde klubben fra nedrykning. (Arkivfoto). Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Brøndby har hyret Henrik Hansen som assistent for cheftræner Jesper Sørensen.
Sølvvinderne fra Brøndby har fundet afløseren for assistenttræner Martin Retov, der er rejst til Horsens.
Cheftræner Jesper Sørensens nye højrehånd bliver den mangeårige superligaspiller Henrik Hansen, oplyser klubben på sin hjemmeside.
Efter sin aktive spillerkarriere har Hansen været assistenttræner i både OB og Sønderjyske og stod selv i spidsen for sønderjyderne i nogle måneder i 2022.
- Henrik er en erfaren og dygtig træner, der bringer stor erfaring med sig fra sin karriere som fodboldspiller, samt fra sine tidligere roller i trænerfaget, siger Brøndbys fodbolddirektør, Carsten V. Jensen.
Den i dag 44-årige Henrik Hansen spillede som aktiv 301 kampe i den bedste række, hvor han repræsenterede Esbjerg, Sønderjyske, Horsens og OB.
- Jeg er utrolig stolt over at blive en del af Brøndby IF, og jeg ser frem til at arbejde tæt sammen med den dygtige trænerstab og holdet, hvor jeg med mine kompetencer og erfaringer skal ind og bidrage til at hjælpe os med at nå vores mål, siger Henrik Hansen.
Den nye Brøndby-assistent tiltræder, når spillernes sommerferie er forbi.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde