Tidligere Sovjet-stat suspenderer alligevel fodbold
Lokomotiv Pamir og Fayzkand spillede 2-2, da ligaen i Tadsjikistan blev sskudt i gang 5. april, men fra mandag er ligaen suspenderet. Foto: Nozim Kalandarov/Reuters
Nozim Kalandarov/Reuters
Fodboldligaen i Tadsjikistan bliver suspenderet i to uger, efter at søndagens kampe er afviklet.
Mens langt de fleste fodboldligaer har været suspenderet siden marts som følge af coronakrisen, har der været spillet kampe i nogle ganske få lande.
Heriblandt i den tidligere Sovjet-stat Tadsjikistan, der ligger i Centralasien. Men nu bliver fodbolden imidlertid også suspenderet her.
Det sker på baggrund af, at landets myndigheder har besluttet at forbyde alle sportsbegivenheder af hensyn til bekæmpelsen af coronavirus, skriver nyhedsbureauet AFP.
De planlagte kampe søndag vil dog blive afviklet uden tilskuere, men herefter vil suspenderingen træde i kraft, og den vil strække sig til mindst 10. maj.
Tadsjikistans regering insisterer på, at der ikke er nogle coronatilfælde i landet, selv om der har været rapporter om flere mistænkelige dødsfald. Man har dog alligevel valgt at lukke landets skoler i to uger.
Landets fodboldliga gik i gang 4. april foran tomme tribuner, men efter søndag er der altså dømt pause i mindst to uger.
Der bliver stadig spillet ligakampe i Hviderusland og Turkmenistan med tilskuere på tribunerne, mens der i Nicaragua spilles på tomme stadioner.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde