Tidligere sportschef får ingen rolle i AaB's vinterhandler
AaB's tidligere sportschef Inge André Olsen (til højre) og direktør Thomas Bælum (til venstre). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Inge André Olsen er ikke involveret i kommende handler i den nordjyske klub, siger AaB-direktør Thomas Bælum.
Den tidligere sportschef Inge André Olsen kommer ikke til at få nogen indflydelse på vinterens spillerhandler i AaB.
Det fortæller AaB-direktør Thomas Bælum over for Nordjyske. Det skriver bold.dk.
- Jeg vil gerne slå fast, at Inge ikke er en del af rekrutteringsprocessen i AaB, siger Bælum til Nordjyske.
Superligaklubben stoppede samarbejdet med nordmanden 21. september og har været uden sportschef siden.
I stedet har Thomas Bælum midlertidigt overtaget opgaverne.
Onsdag interviewede Ekstra Bladet AaB-direktøren, der til avisen fortalte, at klubben ville trække på Inge André Olsen og dennes netværk i januars transfervindue.
Historien om, at nordmanden ville få en rolle i kommende handler, blev citeret af flere medier og kom bredt ud.
Bælum forklarer til Nordjyske, at Inge André Olsen har spillet en rolle i de sager, der var i gang, da nordmanden var i klubben, men at han ikke er involveret i kommende handler.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde