Tidligere superligabomber stopper karrieren
Den tidligere superligaspiller Jesper Lange takker af efter en karriere, der sendte ham forbi OB, Esbjerg, AGF, Helsingborg, Ringkøbing og Middelfart. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Jesper Lange, der har spillet mere end 200 kampe i Superligaen, stopper karrieren.
Angriberen Jesper Lange har spillet sin sidste fodboldkamp på topplan.
I et opslag på Facebook skriver angriberen, at kroppen "har sagt stop", efter at han har været igennem tre operationer og flere genoptræningsforløb som følge af et overrevet korsbånd i knæet.
Derfor stopper han karrieren.
- En ærgerlig udgang, da hovedet ikke helt har været med på kroppens signaler.
- Når det så er sagt, så er jeg ekstremt stolt og taknemmelig, da jeg ser tilbage på en karriere, der har givet mig nogle fantastiske oplevelser og venskaber for livet, skriver Jesper Lange i opslaget.
33-årige Lange spillede senest for 2. divisionsklubben Middelfart. Han startede karrieren i OB og har desuden været forbi Esbjerg, AGF, Helsingborg og Ringkøbing.
Han er noteret for 213 superligakampe. I dem scorede han 36 mål. Derudover spillede han adskillige kampe i de danske divisioner.
Lange nåede ti kampe for det danske U21-landshold med et enkelt mål til følge.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker