Tidligere superligatopscorer tager til Fremad Amager
Morten Nordstrand er tilbage i dansk fodbold, hvor han skal spille for Fremad Amager. Arkivfoto. Foto: /ritzau/Khan Tariq Mikkel
/ritzau/Khan Tariq Mikkel
Morten Nordstrand er vendt tilbage til Danmark efter et ophold i australsk fodbold.
Fremad Amager fra landets næstbedste fodboldrække har sikret sig den tidligere superligatopscorer Morten Nordstrand.
33-årige Nordstrand præsenteres på 1. divisionsklubbens Facebook-side.
Angriberen har tidligere optrådt for Lyngby, FC Nordsjælland og FC København.
Derudover er det blevet til otte kampe på det danske landshold.
- Jeg kommer med noget rutine fra øverste hylde. Jeg har spillet Champions League, Europa League og en masse kampe i Superligaen. Og sågar landsholdet.
- Det vil jeg forsøge at give videre til ung som gammel, siger Nordstrand i en lille video.
I 2008/09-sæsonen blev angriberen delt topscorer i Superligaen med 16 scoringer for FC København. Den daværende Randers FC-spiller Marc Nygaard scorede ligeså mange mål.
Morten Nordstrand har senest optrådt for Newcastle Jets i australsk fodbold.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde