Tidligere Sydhavs-træner assistent i golfstat

Ulrik Kirkely ansat som landstræner i Bahrain.

Offentliggjort Sidst opdateret

En god bekendt af Team Sydhavsøerne skal fremover prøve kræfter som landstræner i golfstaten Bahrain.

Ulrik Kirkely, som arbejdede som cheftræner i Team Sydhavsøerne fra februar til april sidste år, er tiltrådt som assistent- landstræner for Bahrains herrelandshold, der har den tidligere FIF-, Fredericia- og TMS Ringsted-træner Mik Hagenbo som landstræner. Og det er netop Hagenbo, der har hentet Kirkely til Bahrain.

- Opgaven i Bahrain går ud på at forsøge at kvalificere herrelandsholdet til VM, siger Mik Hagenbo.

Der er tre VM-billetter i spil ved Asia Cup i februar, mens vinderen også kan se frem til kvalifikation til OL 2012 i London.

Udover jobbet som assistentlandstræner i Bahrain skal Ulrik Kirkely være med til at få struktur på talentarbejdet i Bahrain.

Ulrik Kirkely er 37 år og har tidligere spillet for GOG og været spillende træner i Tved. Senest har han været assistenttræner i 1. divisionsklubben Faaborg HK.