Tidligere toppolitiker er ny formand for fodbolddommerne
Jens Rohde har været medlem af folketinget for Venstre, Radikale Venstre og Kristendemokraterne. (Arkivfoto). Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Jens Rohde skal de kommende år stå i spidsen for fodbolddommerne og vil bekæmpe dommermanglen.
Den tidligere politiker Jens Rohde er blevet valgt til formand for foreningen Danske Fodbolddommere (DFU) for en toårig periode.
Det oplyser foreningen på sin hjemmeside.
Valget blev gennemført uden modkandidater, og Rohde fortæller i et interview med Viborg Stifts Folkeblad, at hans største opgave bliver at afhjælpe manglen på dommere.
- Vi skal have fortalt alle de gode historier om at være dommer. For det handler altså om meget andet, end at nogle dommere indimellem bliver kaldt grimme ting.
- Det må ikke være hverken den halve eller hele fortælling om at være dommer, for så kan jeg godt forstå, at der er mange, der ikke gider være dommer, siger Jens Rohde til avisen.
- Det skal mere handle om, at man går til en idræt på lige fodbold med andre idrætter. Man går til dommer, som andre går til badminton - og så er der tilmed den ekstra gevinst, at det at jeg dyrker den idræt, gør en kæmpe forskel for mange andre mennesker, påpeger Jens Rohde.
Den nyslåede dommerformand har selv dommereksamen og har dømt i omegnen af 150 kampe.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker