Tidligere verdensmester på 1500 meter får to års karantæne
Elijah Manangoi blev verdensmester i 2017, men nu er han udelukket i to år. Foto: Lucy Nicholson/Reuters
Lucy Nicholson/Reuters
Kenyaneren Elijah Manangoi straffes med to års karantæne for at bryde whereabout-reglerne.
Tidligere verdensmester Elijah Manangoi på 1500 meter får to års karantæne.
Løberen, der er født i Kenya, straffes af Atletikkens Integritetsenhed (AIU) for i tre tilfælde ikke at have været tilgængelig for en dopingtest.
Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
Manangoi blev midlertidigt suspenderet i juli, men hans karantæne gælder fra 22. december 2019, hvor han missede en test for tredje gang. Dermed misser han næste års OL i Tokyo.
Han får frataget alle sine resultater fra 22. december 2019 og frem.
27-årige Manangoi blev verdensmester på 1500-meterdistancen i London i 2017. To år forinden vandt han sølv på samme distance.
Manangoi har brudt whereabout-reglerne, som foreskriver, at atleter 90 dage inden en test skal oplyse om, hvor de befinder sig, så de kan blive testet. Glipper det tre gange, betragtes det som et brud på antidopingreglerne.
I oktober blev verdensmesteren på 100 meter, amerikaneren Christian Coleman, ligesom Manangoi udelukket i to år for at bryde whereabout-reglerne.
I de seneste år er en stribe kenyanere desuden blevet udelukke for ikke at leve op til antidopingreglerne. Blandt andre er OL-guldvinderen på 1500 meter fra 2008, Asbel Kiprop, og OL-guldvinderen i maraton fra 2016, Jemima Sumgong, blevet straffet.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker