Tidligere Vuelta-vinder indstiller karrieren om tre uger
Fabio Aru tager lørdag hul på sin sidste grand tour. (Arkivfoto) Foto: Alain Jocard/Ritzau Scanpix
Alain Jocard/Ritzau Scanpix
Fabio Aru vil være mere sammen med sin familie, og derfor stopper han karrieren efter Vuelta a España.
Årets udgave af Vuelta a España, der begynder lørdag i Burgos, bliver et afskedsløb for en af de tidligere vindere af den spanske grand tour.
Italieneren Fabio Aru meddeler via sit hold, Qhubeka, at han indstiller sin aktive karriere efter etapeløbet.
Selv om han i en alder af 31 år formentlig vil kunne være med på topplan et par år endnu, har han overvejet et stop længe.
- Det har ikke været let at komme frem til den beslutning, men det er noget, jeg har tænkt på og talt med min familie om i noget tid. Jeg har cyklet på højt plan i 16 år og været professionel i mere end et årti, men nu skal jeg have en anden prioritet i livet: min familie, siger Fabio Aru.
Det er de mange dage langt væk fra sine nærmeste, der gør cykelsporten til en hård branche for familielivet, siger han. Fabio Aru fik en datter i efteråret 2019.
Tilbage i 2015 vandt han Vueltaen sammenlagt.
Han kan også mønstre tre etapesejre i den spanske rundtur, tre etapesejre i Giro d'Italia og en etapesejr i Tour de France. I Giroen er hans bedste samlede resultat en andenplads, mens han er blevet nummer fem i Touren.
I afskedssalutten på Qhubekas hjemmeside sender Aru en hilsen og tak til alle sine kolleger gennem årene. Blandt dem, der nævnes med navn, er danske Lars Michaelsen, der er sportsdirektør hos Qhubeka.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned