Tidspresset Murray er videre ved Wimbledon
Han var presset af både tiden og sin cypriotiske modstander, men sent lørdag aften kunne Andy Murray alligevel løbe med sejren ved grand slam-turneringen Wimbledon i London.
Murray slog Marcos Baghdatis i fire sæt med cifrene 7-5, 3-6, 7-5, 6-1 og er dermed videre til fjerde runde, hvor han skal møde kroaten Marin Cilic.
Det spændingsfyldte opgør bar særligt præg af, at den skotske tennisspiller skulle afslutte kampen inden klokken 23 lokal tid (midnat dansk tid, red.), hvis ikke kampen skulle stoppes og fortsætte mandag.
Hårdt presset sikrede Murray sig sejren klokken 23.02.
- Jeg var af det indtryk, at kampen ville slutte klokken 23, uanset hvad scoren var, så ved 5-1 gik jeg hen til nettet, fordi jeg regnede med, at vi skulle fortsætte mandag, siger Andy Murray til Reuters.
- Selv om der stod 5-1 i fjerde sæt, kunne kampen sagtens have fortsat længe. Det var heldigt, at jeg kunne slutte kampen af i løbet af få minutter, tilføjer han.
Med sejren er Murray blandt de sidste 16, som desuden tæller fire af hans tætte konkurrenter i toppen af verdensranglisten: Novak Djokovic, Roger Federer, David Ferrer og Jo-Wilfried Tsonga.
Selv indtager Andy Murray lige nu pladsen som verdens fjerdebedste.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker