Tiger Woods' beslutning om at kvitte professionel golf på ubestemt tid får opbakning fra organisationen bag den amerikanske PGA Tour.
- Vi støtter fuldt Tigers beslutning om at træde tilbage fra turneringsgolf for at fokusere på sin familie, skriver forbundet på sin hjemmeside.
- Hans prioriteter er, hvor de har brug for at være, og vi vil fortsætte med at respektere hans families anmodning om ikke at blive forstyrret, står der i udtalelsen, som fulgte umiddelbart efter, at Tiger Woods havde offentliggjort sin beslutning.
Woods, der er sin generations største golfspiller, har taget beslutningen om at holde en pause fra golfsporten, efter at det er kommet frem, at han har været sin svenske kone utro.
Golfstjernens imponerende sejrsrække tæller ikke færre end 71 turneringssejre på PGA Touren. Deriblandt er det blevet til fire sejre i det prestigefyldte PGA Tour Championship.
Organisationen bag de professionelle golfturneringer glæder sig nu til, at Tiger Woods vender tilbage til sporten.
/ritzau/
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet