Den amerikanske golfstjerne Tiger Woods fortsætter sin pause fra golfsporten. Han har ikke gjort op med sig selv, hvornår han vil gøre comeback, men det kan blive i år.
Det fortalte Woods på et følelsesladet pressemøde fredag, hvor han for første gang offentligt talte om problemerne i sit privatliv.
Woods har holdt frivillig pause fra golfsporten siden midten af december. Dengang krøb han til korset og indrømmede utroskaben over for sin kone, svenske Elin Nordegren. Fredag understregede Woods sin store anger over, hvad han har gjort.
- Jeg er dybt ked af min egoistiske opførsel, slog Woods fast.
Han fortalte samtidig på pressemødet, at han har været terapi i 45 dage - en behandling, Woods har tænkt sig at intensivere.
Skandalen om Tiger Woods begyndte den 27. november, da verdens bedste golfspiller kørte galt foran sit hjem i Florida. Det startede en bølge af rygter om problemer i forholdet på grund af Woods' utroskab - blandt andet forlød det, at Nordegren skulle have angrebet Woods i forbindelse med trafikuheldet. Men det afviste golfstjernen fredag som det pure opspind fra pressens side.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde