Tiger Woods annoncerer nyt comeback
Tiger Woods er klar til at forsøge sig med endnu et comeback til golftoppen. Foto: /ritzau/AP/Julio Cortez/arkiv
/ritzau/AP/Julio Cortez/arkiv
Efter ni måneders pause med en rygskade vender Tiger Woods i slutningen af november tilbage på golfbanen.
Den falmede golfstjerne Tiger Woods er klar til endnu et comeback efter nok en lang pause som følge af rygproblemer.
Woods meddeler, at han gør comeback i turneringen Hero World Challenge, som indledes 30. november på Bahamas, efter ni måneders pause.
Den amerikanske golfstjerne kan vide sig sikker på en startplads, da han selv er vært for turneringen.
- Jeg glæder mig til at vende tilbage til turneringsgolf ved Hero World Challenge, siger den 14-foldige majorvinder i en pressemeddelelse ifølge Reuters.
- Albany er det perfekte sted, og det bliver fantastisk at slutte sig til det enestående felt.
41-årige Tiger Woods har været igennem flere rygoperationer de seneste år, hvor han kun i et par korte glimt har forsøgt sig med comeback.
Nu gør han igen forsøget.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde