Tiger Woods bliver toer med sønnen i comebackturnering
Tiger Woods og sønnen Charlie. Foto: Joe Skipper/Reuters
Joe Skipper/Reuters
Sammen med sin søn sluttede Tiger Woods som nummer to i amerikanerens første turnering efter en bilulykke.
Tiger Woods er tilbage på golfbanen.
Det amerikanske golfikon dystede lørdag og søndag i turneringen PNC Championship, hvor tyve professionelle spillere stillede op sammen med et familiemedlem.
Woods spillede med sin 12-årige søn Charlie, og duoen sluttede som nummer to, to slag efter John Daly, som spillede med sin søn John Daly II.
Tiger og Charlie Woods viste flot spil på søndagens finalerunde og sluttede i 15 slag under par. De sluttede med birdies på hver af de sidste 11 huller.
PNC Championship er den første turnering, Tiger Woods har spillet i, siden han kom alvorligt til skade i sit højre ben i en bilulykke i starten af året.
Golfstjernen erkender, at han endnu ikke har formen til at spille på højeste niveau.
- Jeg har ingen udholdenhed. Jeg har ikke spillet. Det er trættende derude (på banen, red.), så det var en langsom dag, sagde Woods efter lørdagens runde ifølge Reuters.
- Hvis jeg vil ud og spille på PGA Tour-niveau, skal jeg have udholdenheden tilbage og slå til tusinde og atter tusinde golfbolde. Det tager bare tid.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker