Tiger Woods flirter med scorerekord på PGA Touren
Verdens bedste golfspiller Tiger Woods var natten til søndag helt tæt på at gå en rekordrunde i 59 slag på PGA Touren.
Det er kun sket fem gange tidligere i historien, at en spiller har præsteret en runde i 59 slag. Aldrig nogensinde er det lykkedes nogen at komme under den score på den nordamerikanske golftour.
Men Tiger Woods var særdeles tæt på i forbindelse med WGC-Bridgestone Invitational i Akron, Ohio, hvor Woods blev noteret for en runde i 61 slag.
Verdensetteren gjorde det forrygende på de første 13 huller, hvor han lavede syv birdies og en enkelt eagle. På de sidste fem huller gik dampen af den suveræne amerikaner, der gik de resterende huller i par.
To gange var Woods dog helt tæt på at putte en birdie, men han missede et par - forholdsvis - nemme birdieputs på 15. og 17. hul.
Den fornemme runde betyder, at Tiger Woods har taget en suveræn føring i Ohio, hvor han før weekendens finalerunder er syv slag bedre end landsmanden Keegan Bradley og briten Chris Wood på andenpladsen.
Woods kan samtidig trøste sig med, at runden på 61 slag er banerekord i Akron.
Turneringens eneste danske deltager, Thorbjørn Olesen, gik anden runde i 69 slag og indtager en placering som nummer 34. Olesen er hele 15 slag efter Tiger Woods.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie