Selv om han gerne vil holde fast i, at 2010 nok skal blive et godt golfår - også uden verdens bedste spiller, Tiger Woods, med en kølle i hånden - så indrømmer den øverste chef for den amerikanske PGA Tour, at sporten, som i forvejen er ramt af økonomisk afmatning, selvfølgelig vil kunne mærke det på økonomien, at Woods efter skandalehistorierne om sit privatliv har besluttet at tage en pause fra sporten.
- Jeg synes, at dommedagsvarslerne og tungsindet skal forsvinde. Jeg ønsker, at han kommer tilbage og spiller, men 2010 skal nok blive et succesrigt år. Hvis Tiger er ude i et par måneder, otte måneder eller et år, så skal vi nok få et godt år alligevel, siger PGA-boss Tim Finchem og fortsætter:
- Jeg siger ikke, at alt er godt. Vi er nede i en økonomisk bølgedal. Det er svært at sælge noget. Og når den absolut bedste spiller ikke længere er i sporten, så er det en skidt ting, og det vil kunne mærkes på seertallene på tv. De vil ikke være de samme, som hvis nummer ét var med. Sådan vil det være i en hvilken som helst sport, slår han fast.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned